Tredje clean sheet i træk


31. august 2018

Det sluttede uden scoringer på CASA Arena Horsens fredag aften, da Vejle Boldklub var på besøg, og dermed kunne ”de gule” og Matej Delač sætte det tredje clean sheet i træk ind på kontoen.

De 7.612 tilskuere sørgede for en festlig ramme, og der var masser af intensitet og dueller på grønsværen, men det kneb med målchancer – specielt i 1. halvleg.

AC Horsens kom længere frem på banen i 2. halvleg, og det førte til flere forsøg fra distancen, men der kom ofte et par Vejle-stænger i vejen. Oliver Drost havde halvlegens bedste forsøg, da han skar ind i banen fra venstre side og sendte bolden forbi det lange hjørne.

Det uafgjorte resultat betyder, at AC Horsens indtager syvendepladsen i Superligaen.

Her kan du læse, hvad Horsens Folkeblad har skrevet om opgøret.

AC Horsens skal i kamp igen søndag den 16. september klokken 14.00, når AGF gæster CASA Arena Horsens. Klik her for at købe billet til kampen – du kan scanne billetten via din smartphone ved indgangsmøllen.

AC Horsens – Vejle Boldklub 0-0 (0-0)

AC Horsens: Delač, Nymann, Reese, Nielsen, Kortegaard, Frantsen, Jacobsen, Nilsen, Hansson, Skytte (Borring, 85.), Qvist (Drost, 72.).

Vejle: Bajza, Lauritsen, Greve, Lauritsen, Memija, Mucolli (Fridriksson, 85.), Ramadani, Hallberg (Schoop 62.), Davidsen, Sousa, Nilsson (Jakobsen, 84.).

Advarsel, AC Horsens: Jacobsen (89.), Drost (90.)

Advarsel, Vejle: Hallberg (23.), Ramadani (90.)

Tilskuere: 7.612

Dommer: Morten Krogh

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.