Truppen mod AaB


19. august 2018

I morgen ruller superligabolden igen på CASA Arena Horsens, når topholdet fra AaB kommer på besøg i det østjyske.

AaB er efter en rigtig god start på sæsonen placeret på en andenplads, og det er kun målscoren, der holder nordjyderne fra førstepladsen, hvor FC København også har 12 point. Morten Wieghorsts mandskab har blot indkasseret et enkelt nederlag, og det var til netop FC København, der vandt med hele 4-0 i hovedstaden.

Siden har AaB hentet smalle sejre over Vendsyssel FF og FC Nordsjælland, og der er al mulig grund til at anerkende den fine sæsonstart, men AC Horsens’ manager Bo Henriksen tror på, at ”de gule” kan bremse den gode stime for dagens gæster, der kommer til Horsens med masser af selvtillid i tanken.

- AaB har absolut fået en god sæsonstart, og det har vi stor respekt for, men vi plejer at matche dem godt her på CASA Arena Horsens, hvor vi ikke har tabt de seneste fire indbyrdes mod dem. Jeg forventer en kamp med masser af intensitet og dueller, og vi skal endnu engang forsøge at udnytte vores store styrke på dødbolde. Vi tror selvfølgelig på, at vi kan hente sejren i morgen, fortæller Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til kampen:

1. Matej Delač

2. Sammy Skytte

4. Søren Reese

6. Sivert Heltne Nilsen

7. Mathias Nielsen

8. Bjarke Jacobsen

9. Oliver Drost

10. Lasse Kryger

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

13. Thomas Kortegaard

14. Sebastian Avanzini

15. Mathias Kristensen

17. Hallur Hansson

19. Tobias Arndal

20. Mikkel Mena Qvist

21. Jonas Borring

23. Frederik Mortensen

30. Kevin Ray Mendoza

Foto: Charlotte Adsbøl