Truppen mod AGF


15. september 2018

AC Horsens’ superligaspillere holdt en velfortjent friweekend for en uge siden, men nu ruller bolden igen på CASA Arena Horsens, og det er AGF, der kommer på besøg i morgen.

AC Horsens holdt nullet for tredje gang i træk, da Vejle Boldklub var på besøg for to uger siden, og forhåbentlig fortsætter de gode defensive tendenser i morgen, når de østjyske rivaler fra Aarhus kommer på besøg.

Der er noget særligt over opgørene mod AGF, for der sker altid noget på banen, og på tribunerne er der altid mange tilskuere, der bidrager med en fantastisk stemning.

- Vi glæder os til at spille en fed kamp i en kanon kulisse. Der venter os en svær opgave mod et AGF-hold, der er ubesejret i denne sæson, men vi tror på, at vi kan blive det første hold, der vinder over dem. Vi har fået tilført en i forvejen stærk trup endnu mere kvalitet, og det er tydeligt, at folk gerne vil vise sig frem på træningsbanen, lyder det begejstret fra Bo Henriksen.

Han kan glæde sig over, at det defensive fundament er på plads med et clean sheet i de seneste tre kampe, og nu skal der bygges på i offensiven.

- Vi har fundet tilbage til det, der fungerer, og nu har vi bevist overfor hinanden, at vi kan forsvare som en enhed og er svære at skabe chancer mod. Nu skal vi bygge på vores offensiv og vise, at vi også kan blive endnu bedre fremad banen, og det glæder vi os til at vise mod AGF, forklarer Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til kampen:

1. Matej Delač

2. Sammy Skytte

3. Mads Juel Andersen

4. Søren Reese

5. Michael Lumb

6. Sivert Heltne Nilsen

7. Mathias Nielsen

8. Bjarke Jacobsen

9. Oliver Drost

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

13. Thomas Kortegaard

14. Sebastian Avanzini

17. Hallur Hansson

19. Tobias Arndal

20. Mikkel Mena Qvist

21. Jonas Borring

22. Kasper Junker

24. Sonni Nattestad

30. Kevin Ray Mendoza

Klik her for at købe billet til kampen mod AGF - husk at du kan scanne billetten via din smartphone ved indgangsmøllen.