Truppen mod AGF


4. april 2019

AC Horsens tager hul på hjemmekampene i gruppespillet, når AGF gæster CASA Arena Horsens fredag den 5. april klokken 19.00.

Den første kamp i gruppespillet bød på et enkelt point til AC Horsens efter 0-0 i Haderslev, og David Nielsens mandskab kunne også sætte ét point ind på kontoen efter Patrick Mortensens sene udligning mod Vejle.

AC Horsens har haft ry for at satse meget på dødboldene, og det var tæt på at give bonus ad flere omgange på Sydbank Park. Målmand Sebastian Mielitz var i problemer adskillige gange, og han måtte blandt andet se en holdkammerat redde på stregen i en situation, hvor han var kommet skævt ud af sit mål, men den tyske keeper slap med skrækken.

- Vi har aldrig lagt skjul på, at vores dødbolde er et fantastisk våben mod alle hold i Superligaen, og det skal vi da benytte os af igen i morgen, når AGF kommer på besøg. Vi tror på, at det også kan volde problemer for AGF, lyder det fra Bo Henriksen.

Han har stået i spidsen for AC Horsens mange gange, når modstanderen har været AGF, og han glæder sig til endnu et opgør mod de østjyske rivaler.

- Kampene i gruppespillet er generelt fede, men det giver selvfølgelig noget ekstra, når det er mod lokalrivaler som AGF eller Vejle, for det er de to hold, vores fans allerhelst vil vinde over, og vi skal være klar til at byde AGF op til dans. Vi skal igen finde vores base og det rigtige udtryk, og så skal vi ellers bare ud og give den max gas, forklarer Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til kampen mod AGF:

1. Matej Delač

2. Sammy Skytte

3. Mads Juel Andersen

5. Michael Lumb

7. Mathias Nielsen

8. Bjarke Jacobsen

9. Oliver Drost

10. Kasper Junker

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

14. Sebastian Avanzini

17. Hallur Hansson

18. Louka Prip

19. Tobias Arndal

20. Mikkel Mena Qvist

21. Jonas Borring

23. Frederik Mortensen

30. Kevin Ray Mendoza

44. Nicolai Brock-Madsen