Truppen mod FC København


1. december 2018

AC Horsens spiller efterårssæsonens næstsidste hjemmekamp i morgen, når FC København gæster CASA Arena Horsens, og der venter et spændende opgør mod mesterskabsfavoritterne fra hovedstaden.

FC København er i absolut topform for tiden i Superligaen, og det satte københavnerne en tyk streg under i søndags, da mesterskabsbejlerne fra FC Midtjylland blev sendt hjem fra Parken med et 1-2 nederlag.

Sejren betyder, at FC København nu topper Superligaen med tre point flere end midtjyderne, og Ståle Solbakkens mandskab er ubesejret i de seneste seks superligakampe.

Der venter altså en svær opgave mod et formstærkt mandskab, der kommer til Horsens for at sætte tre point ind på kontoen, men det bliver også en seværdig kamp med masser af intensitet.

- Det er altid sjovt at møde de store hold og specielt på hjemmebane, hvor vi kun har tabt en enkelt kamp i denne sæson. FC København på vores hjemmebane er en af sæsonens fedeste kampe, og der er ingen tvivl om, at de er kæmpe favoritter, men vi har slået dem én gang i denne sæson, og vi vil rigtig gerne drille dem igen, fortæller manager Bo Henriksen og fortsætter:

- Vi har fået stor selvtillid og tro på tingene med sejren over AGF, og der er ikke noget, vi hellere vil end at give vores hjemmepublikum en sejr. Det kræver en fantastisk arbejdsindsats, og at vi holder os fuldstændig til vores gameplan, lyder det fra Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til kampen, der fløjtes i gang klokken 16.00:

1. Matej Delač

2. Sammy Skytte

3. Mads Juel Andersen

4. Søren Reese

5. Michael Lumb

6. Sivert Heltne Nilsen

7. Mathias Nielsen

8. Bjarke Jacobsen

9. Oliver Drost

10. Lasse Kryger

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

13. Thomas Kortegaard

14. Sebastian Avanzini

17. Hallur Hansson

19. Tobias Arndal

20. Mikkel Mena Qvist

21. Jonas Borring

30. Kevin Ray Mendoza

AC Horsens inviterer hele byen indenfor i den store julefanzone på CASA Arena Horsens inden kampen fra klokken 13.30-15.30.

Klik her for at købe billet til kampen.