Truppen mod Vendsyssel FF


20. oktober 2018

AC Horsens skal møde Vendsyssel FF på Nord Energi Arena søndag den 21. oktober klokken 12.00.

Værterne fra Vendsyssel FF rykkede op i Superligaen efter sidste sæson, og det er blevet til 12 point efter de første 12 kampe. Det rækker til en næstsidsteplads, men rækken er tæt, og der er kun fire point op til AC Horsens, der ligger på syvendepladsen.

Manager Bo Henriksen ser frem til opgøret mod Vendsyssel FF, som han har stor respekt for.

- Vendsyssel har gjort det rigtig godt i denne sæson, og det er kun tre uger siden, at de vandt med 2-1 over FC København i Hjørring, så der venter os en svær kamp, og vi går ind til kampen med stor respekt for Vendsyssel. Vi har vundet på tre svære udebaner i denne sæson, og vi tror også på, at vi kan vinde i Hjørring, men det kræver, at vi har den rette indstilling, er klar til at arbejde hårdt for hinanden og bringer den rette energi, fortæller Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til kampen:

1. Matej Delač
2. Sammy Skytte
3. Mads Juel Andersen
4. Søren Reese
5. Michael Lumb
6. Sivert Heltne Nilsen
7. Mathias Nielsen
8. Bjarke Jacobsen
10. Lasse Kryger
11. Peter Nymann
12. Rune Frantsen
13. Thomas Kortegaard
14. Sebastian Avanzini
19. Tobias Arndal
20. Mikkel Mena Qvist
21. Jonas Borring
22. Kasper Junker
24. Sonni Nattestad
30. Kevin Ray Mendoza