U-19 Optakt: BSV – AC Horsens


10. april 2011

27. spillerunde i U19 Divisionen er, hvad der venter i denne weekend og AC Horsens skal en tur til Vedbæk, hvor BSV tager imod lørdag kl. 12.00.
Kampen er et opgør mellem divisionens nuværende bundprop og rækkens nummer 2, men dermed ikke sagt at kampen bliver en nem opgave for AC-talenterne.
- Vi husker vores kamp i Vanløse som var det i går. Kampen blev tabt med 1-0 efter at vi selv brændte et utal af megachancer og den fejl må vi ikke begå igen. Vi var ikke mentalt klar til opgaven dengang og derfor skal spillerne være klar, når vi går på banen. Vi har i de seneste par kampe for alvor fundet målformen frem og har scoret 11 gange, men det er kun fordi spillerne har taget opgaven meget seriøst og ikke skelet til, hvad der venter forude men mere hvad der venter nu og her, fortæller cheftræner Claus Troelsen.
BSV er et hold, der har fået 14 point i dette forår, hvilket er en markant resultatmæssig forbedring i forhold til deres efterår som kun bød på 5 point.
- Nogle gange skal man passe på med at dømme nogle hold som værende dårlige eller ikke værdige til at være med i turneringen, for vi kan jo se at med hårdt arbejde og lidt forstærkning kan resultaterne forandre sig over en hel sæson. Det har BSV bevist ved at hente et flot antal point i dette forår, hvor det bla. er blevet til sejre over Thisted FC og Svendborg FC, hvilket må siges at være godt gået, lyder det fra Claus Troelsen.
AC-holdet har trænet godt i denne uge og spillerne har vist, at de er klar til weekendens opgave.
Claus Troelsen har valgt at udtage de samme 14 spillere som vandt sikkert med 7-1 over Næsby i den seneste runde.
1. Frederik Rønnow
3. Hüseyin Sarigöz
4. Sebastian Nielsen
5. Nihad Islamovic
6. Mads Kløve Hallstrøm
7. Jesper Fries
8. Mads Damgaard
9. Patrick Nielsen
10. Patrick Grønbech
12. Kristoffer Gjettermann
13. Vinojan Vethanayagam
16. Jakob Rasmussen
17. Ergjan Zejnullahu
18. Seámus Bartholdy