U13: Klasseforskel på Heden


8. april 2019

Lørdag bød på topkamp mellem nummer 1 og 2 i puljen for U13. Vi var en tur på heden og møde Midtjylland i, hvad der viste sig at blive en meget ulige kamp.

Inden kampen snakkede vi om, at vi skulle have mod til at spille vores spil og turde tænke fremad, både på og uden bolden.

Allerede i det første minut blev vi løbet igennem af det fysisk stærke og hurtige Midtjylland-hold, hvilket resulterede i, at der stod 1-0 allerede efter 35 sekunder.

Resten af kampen så man et modløst og nervøst AC Horsens-hold, hvor meget få spillere levede op til vores værdier og viste lyst og mod til at spille fodbold.

Det resulterede i, at FC Midtjylland fik frit spil og kunne udnytte deres fart, hvor de var rigtig dygtige.

At resultatet blev 9-1 er meget retvisende på forskellen på holdene på dagen da Midtjylland var niveauer over os. Så vi må alle kigge indad og arbejde hårdt for at forbedre dette, da det selvfølgelig ikke er godt nok, at forskellen er så stor. Det gælder både spillere og trænere.

FC Midtjylland - AC Horsens 9-1
1' FC Midtjylland 1-0
3' FC Midtjylland 2-0
8' FC Midtjylland 3-0
18' FC Midtjylland 4-0
36' FC Midtjylland 5-0
45' FC Midtjylland 6-0
47' Viktor Kjærulff (Malthe Munch) 6-1
48' FC Midtjylland 7-1
50' FC Midtjylland 8-1
58' FC Midtjylland 9-1