U13: Værdierne grundlagde flot og fortjent sejr på Heden


15. oktober 2018

AC Horsens’ U13-hold har ikke fået den ønskede start på den nye turnering, hvis man vurderer ud fra antallet af indsamlede point.

Man har følt, at præstationerne har været til mere, men status er bare, at de første 3 kampe kun har givet 1 point.

Derfor var det også en stor forløsning, da ”de gule” lørdag hentede en flot 1-2 sejr, da man slog topholdet fra FC Midtjylland på heden.

Det var et ACH-mandskab med stor tro på egne evner, som gik på banen.

Som set i flere af de andre kampe var ”de gule” gode til at forsøge at overføre fra træningsbanen, og der var mange fine takter i spillet.

Derfor var det også fuldt fortjent, da Søren Grabow kunne sætte hovedet på et indlæg fra Zanar Hussein og score til 0-1 efter små 20 minutter.

Kun få minutter senere var de 2 på spil igen. Igen var en sprudlende Zanar Hussein i oplæggerens rolle, og igen var det Søren Grabow, som fik nettet til at blafre, da han efter et flot træk forbi keeperen blot skulle sætte bolden det sidste stykke over stregen.

Hjemmeholdet fik desværre reduceret kort inden pausen, da Jacob Madsen uheldigt fik prikket bolden i eget mål uden chance for Jonathan Villefrance i gæsternes mål.

Hjemmeholdet kom aggressivt ud til 2. halvleg og var mest på bolden. Gæsterne blev mere og mere trætte som kampen skred frem, men FCM havde svært ved at åbne en god Horsens-defensiv op.

De gulklædte fightede hårdt for hinanden, og der blev produceret flere gode muligheder efter omstillinger. Det lykkedes dog ingen af de 2 hold at score yderligere, og derfor kunne ”de gule” juble, da dommerens fløjte lød for sidste gang.

Det var naturligvis et glad trænerteam, der havde følgende udtalelse efter kampen:

Det var dejligt!!

Vi leverer igen en rigtig fin præstation, og i dag bliver vi belønnet med 3 dejlige og vigtige point. Vi er stolte og glade over vores præstation. Det var 2 meget forskellige halvlege, men vi kan være stolte over begge på hver deres måde.

I 1. halvleg spiller vi med stort mod på kuglen, og vi øver os. Vi rammer et højt niveau både individuelt og kollektivt. Både med og uden bolden. Vi skaber 6-7 store chancer, og har foruden de 2 mål 3 afslutninger på træværket. Vi skaber chancer efter både opbyggende spil, standardsituationer og omstillinger, hvilket er glædeligt.

2. Halvleg er hjemmeholdet mest på bolden. Men vi spiller med en fantastisk attitude, vi arbejder hårdt og vi viser stor vilje! Hele tiden var vi klar til at arbejde det ekstra og hjælpe sidemanden. Hjemmeholdet havde svært ved at åbne os, og vi skaber gode chancer til at kunne lukke kampen. Fælles for begge halvlege var, at vi arbejdede så sindssygt hårdt over hele linjen! Vores værdier var tydelige, vores attitude var fantastisk og vi var meget stærke i vores 1:1 def. Vi spillede med stor tro på egne evner, og vi viste stor vilje og hjalp hele tiden sidemanden.

Ovenstående ting blev afgørende for, at vi trak os ud med 3 point.

Vi skal stadig blive skarpere i felterne. Vi kan slå FCM større i dag, og det havde ikke været til at bære, hvis ikke vi havde vundet denne kamp. Så vi tager bestemt også ting med os videre, som vi skal blive dygtigere til. Glæden var naturligvis stor efterfølgende! Det var 3 dejlige og vigtige point, som giver os alle selvtillid. At se drengenes ansigter efterfølgende var en dejlig følelse. Det er selvsagt, at vi leverer en flot præstation som hold!

Skal vi fremhæve nogle, så må vi blandt andet fremhæve vores anfører. Zanar spiller en meget stor kamp. På bolden viste han flere gange sine åbenlyse kvaliteter, og med 2 assist, 2 på stolpen og en evig trussel blev han afgørende. Men lige så vigtigt ved hans præstation var hans attitude og defensive arbejdsindsats, som var en fornøjelse. Herudover spiller Sigurd Nielsen en meget flot kamp. Uden tvivl hans flotteste præstation i den gule trøje. Uden bold viste han stort mod og forudseenhed og han var dygtig i sit afspil.

Lukas Vesterholm spillede over for et lyn, og den opgave løste han flot defensivt. Han fandt ud af, at der rent faktisk er andre end ham som kan løbe stærkt. Søren Grabow netter 2 gange, og arbejder endnu engang sindssygt hårdt. Placerer sig flere gange rigtigt og er ved at udvikle målnæse. Herudover kommer Karl-Emil ind og leverer et stærkt indhop og er med til at vende situationen.

Men igen, mange kunne fremhæves, for det var en virkeligt flot præstation af holdet.

Nu har vi 14 dages kampfri, inden vi møder Silkeborg IF.

FC Midtjylland – AC Horsens 1-2 (1-2)
19. minut: 0-1 Søren Albrecht (Zanar Hussein)
23. minut: 0-2 Søren Albrecht (Zanar Hussein)
26. minut: 1-2 selvmål