U15: Fremragende start på sæsonen


20. august 2018

AC Horsens’ U15-mandskab sparkede sæsonen i gang med en 2-0 sejr over Herning Fremad på CASA Arena Horsens, og det var en sejr, der kom i hus via et clean sheet og to angribermål.

I 1. halvleg var de gule talenter ikke gode venner med bolden, og gæsterne var faktisk bedst, hvilket førte til et par gode chancer, men AC Horsens havde en god keeper i Østergaard.

Benjamin Skovgaard bragte hjemmeholdet i front efter et kvarters spil efter godt forarbejde af Windfeldt.

AC Horsens løftede niveauet i 2. halvleg, og det var fuldt fortjent, at Arman Bijedic kunne lukke kampen med 2-0 målet efter en omstilling.

Der var tilløb til flere gule mål, men den sidste effektivitet manglede.

AC Horsens - Herning Fremad 2-0 (1-0)
15' 1-0 Benjamin Skovgaard (Windfeldt)
51' 2-0 Arman Bijedic (Skovgaard)