U15: God kollektiv præstation grundlagde sejr i Team Midtjylland


6. september 2018

AC Horsens’ U15-mandskab vandt i går, fordi ”de gule” var det bedste hold på banen i alt, hvad der inkluderede fodbolden.

I 1 halvleg havde AC Horsens mange fine tilløb til chancer, men manglede lige det sidste afgørende touch, som ville spille chancerne HELT store.

U15-holdet havde Mathias Visgaard (U14) med på mål, da Østergaard var gået i stykker, og han havde ikke det store at skulle forholde sig til, ud over 2 gange i kampen, som han løste fortrinligt. Dejlig rolig med fødderne, som var dem han brugte mest i kampen.

Wagner spillede nok sin bedste kamp til dato. Rolig og sikker i alle sine indgreb, men mest af alt meget dygtig i sine fremspil gennem kæder på kant/angriber/central midt.

Cheftræner Dennis Pold så kampen således:

- Jeg mener, vi vinder kampen helt i trit med spil og chancer set over alle 70 minutter + tillægstid. Vi var enormt meget på bolden og fik derfor mulighed for at trække vores træninger og fokusområder ind i selve kampen. Vi var en anelse stressede i pausen på baggrund af, at vi ikke kunne forvalte det massive spilovertag til at ændre på måltavlen. Det fik vi sat nogle konkrete løsninger op for, som drengene var dygtige samt enorm effektive til at efterleve efterfølgende. Inden for de første 20 minutter af 2. halvleg stod der 0-3, og kampen var herfra reelt afgjort. Derfra arbejdede vi ud fra vores motto om at ’’kampe vindes defensivt og afgøres offensivt, fortæller Dennis Pold.

Næste opgave for AC Horsens’ U15-hold er kampen ude mod Ringkøbing IF, der fløjtes i gang søndag den 9. september klokken 10.00 på Alkær Stadion.

Team Midtjylland – AC Horsens 1-3 (0-0)
46' 0-1 Arman Bijedic
53' 0-2 Lukas Wagner
54' Gult Benjamin Skovgaard
55' 0-3 Jeppe Kjær
66' 1-3
71' Rødt Benjamin Skovgaard