U16: Gult nederlag i Hobro


15. oktober 2018

AC Horsens’ U16-hold måtte indkassere et 1-4 nederlag til Hobro IK.

Tre udebanekampe i træk har kastet nul point af sig til U16-holdet, så nu figurerer holdet i bunden af rækken.

Ikke en position holdet er stolt af, så der bliver til stadighed arbejdet på træningsbanen for at ændre på resultaterne.

Kampen i Hobro startede ellers godt med en AC-scoring til 1-0 allerede i det 2. minut. Desværre fik hjemmeholdet udlignet lidt efter, og det var stillingen indtil pauseteen.

Desværre rakte kræfterne og evnerne i 2. halvleg ikke til points, men der blev fightet og spillet af alle efter bedste evne.

Dagens spiller var Magnus Sommer, der, selvom han var banens mindste spiller, vandt rigtig mange dueller og fightede forbilledligt i forsvaret. Magnus har virkelig brudt koden for, hvordan man går i duel og vinder den. Det gjorde, at Magnus var med til at sætte mange kontraangreb i gang, som ”de gule” desværre ikke udnyttede.

Næste kamp for U16 er heldigvis en hjemmekamp, søndag den 28/10 kl. 12.00 mod Jetsmark.