U16: Sejr til ”de gule” i Næsby


29. august 2018

AC Horsens’ U16-mandskab hentede en flot 2-1 sejr i Næsby.

Trods et nederlag til AGF/IF Lyseng i debuten i U16 var lægterne fyldt op med fans fra Horsens. De nåede knap nok at komme på plads, før de gulblusede hamrede bolden i kassen. Foran 1-0 og spillet flød ganske godt hele halvlegen.

Fokus på træningen har været at holde en defensiv disciplin.

Træningsfliden i løbet af ugen gav pote, for Næsby blev holdt væk fra de gules mål, og med lidt større effektivitet kunne U16 sagtens have vundet større. Nu fik vi et mål mere end modstanderne og det giver som bekendt 3 points.

En dejlig sejr, grundlagt på en stærk defensiv og gode omstillinger.

Banens bedste Markus Lyth sled og slæbte i forsvaret og krydrede sin fine indsats med at score fra 11 meter pletten. Med god lyd og stor arbejdsiver holdt han sammen på tropperne under hele kampen på ægte anførervis.

Nu er vi på tavlen, og spillet i Næsby gav appetit på flere points.