U16: Smalt nederlag til Middelfart


24. september 2018

De gulblusede U16-drenge måtte rejse tomhændede hjem fra byen med de 2 broer, efter en kamp hvor de i langt størstedelen af kampen dominerede spillet.

Mange angreb, meget boldbesiddelse og en stor vindervilje var desværre på dagen ikke nok til at tage point med til tabellen.

AC Horsens havde bolden mest, ville mest og havde også chancerne til at afgøre kampen til egen fordel, men ak heldet og relationerne sad ikke lige som de skulle.

Dagens spiller var Joachim Nielsen, som scorede og nu har scoret i 4 turneringskampe og 1 pokalkamp, altså i 5 kampe i træk, hvor Joachim har fundet vej til netmaskerne hos modstanderne – en enestående bedrift, og tendens, der rigtig gerne må fortsætte.

Næste kamp for U16 er søndag den 30/9 kl. 16.00 ude mod VB.