U16: Storsejr i pokalen


21. november 2017

AC Horsens’ U16-drenge er videre i pokalen efter en 7-2 sejr over Stensballe IK.

Det gule spil var ikke overbevisende i 1. halvleg, for AC Horsens spillede for langsomt, men ”de gule” bragte sig alligevel foran med 2-0. Stensballe IK slog dog tilbage og udlignede til 2-2

En fejl i Stensballe-defensiven banede vejen for en 3-2 føring, og i pausen blev der talt om at vise mod og tage ansvar.

AC Horsens kom meget bedre ud til 2. halvleg og burde have scoret flere end fire mål.

Frederik Timm og Aksel Kjerkegaard fra U15 var med i kampen mod Stensballe IK, og de gjorde begge en god figur.

AC Horsens - Stensballe IK 7-2 (3-2)
Lucas Hansen 3 mål
Mads Pedersen 2 mål
Sebastian Kjærsgaard 1 mål
Rasmus Illum 1 mål