U16: Tamt nederlag i Vejle


4. oktober 2018

De gule U16-helte måtte rejse hjem uden point fra Nørreskoven i weekenden – hjemmeholdet vandt 3-0.

Spillet og attituden var langt hen ad vejen godkendt, men i de afgørende situationer svigtede kvaliteten.

Presspillet fra træningsbanen blev flot overført til kampen, men i de mange øjeblikke VB tabte bolden i egen forsvarszone, var de gule talenter ikke dygtige nok til at straffe med scoring.

Så det var nogle skuffede drenge, der sad i omklædningsrummet efter kampen.

Dagens spiller var Asbjørn Agergård, der spillede en stor kamp på midtbanen. Han er endelig ved at få meget ud af at vinde sine dueller og holder spillet fint i gang.

Nu ligger U16-drengene i den tunge ende af tabellen og skal arbejde hårdt og målrettet for at kravle op i rækken igen

Næste kamp er lørdag den 13/10 kl. 11.45 på udebane i Hobro.