U17: AC Horsens lukkede sæsonen med storsejr


18. juni 2018

U17 fik sluttet sæsonen af med manér, da HIK blev sendt hjem med et nederlag på hele 7-2. Med sejren forblev ”de gule” 5 point foran Viborg på 2. pladsen, og efter kampen kunne hjemmeholdet lade sig hylde og få overrakt pokalen.

Kampen startede i et højt tempo fra hjemmeholdet, og Jonas Perra blev ved flere lejligheder spillet fri i venstre side, men den sidste skarphed manglede.

Efter en halv time gik den ikke længere for udeholdet. Mikkel Ahle brød bolden i højre side, hvorefter han selv stormede mod mål, hvor Andreas Lassen med en dyb stikning kunne sende Ahle alene igennem, og så kunne Ahle score for anden kamp i træk.

Få sekunder senere fik HIK udlignet, da et indlæg ikke blev clearet, og her kunne HIK’s angriber dreje rundt og sparke bolden over i målhjørnet, uden chance for Rasmus i målet.

2. halvleg lignede meget 1., men her var hjemmeholdet mere kynisk.

2-1 blev det ved Frederik Jørgensen efter hjørne, inden Nikolai Eriksen sparkede læderet ind i et tomt mål, efter flot forarbejde af Kongsmark. Få minutter senere kom Nikolaj Nanev også på tavlen, da han modigt kastede sig ind foran en HIK-forsvarer, og så var hjemmeholdet på 4-1.

HIK fik herefter reduceret, da ”de gule” blev passive i de defensive rækker, men kort efter kunne Kongsmark scorer til 5-2, da han stjal bolden fra udeholdets målmand.

Mathias Kubel lukkede og slukkede med to identiske mål, igen efter forarbejde af Kongsmark.

Dermed vandt U17-holdet deres sidste turneringskamp inden en velfortjent ferie. Det var en glad cheftræner, som så klasseforskel på CASA Arena Horsens lørdag eftermiddag:

- Vi spiller i et højt tempo i dag, og vi har mange dybe løb på HIK’s kæder. Det giver mange muligheder, og vi skal reelt set lave flere mål i dag. Men målet var at få sluttet ordentligt af med en sejr, og det fik vi gjort. Vi havde mange gode præstationer i dag, men Kruse og Kongsmark spiller på et meget højt niveau. Det var en fornøjelse at se, slutter Christian Hansen.

AC - HIK 7-2 (1-1)
30’ 1-0 Mikkel Ahle (Andreas Lassen)
31’ 1-1
45’ 2-1 Frederik Jørgensen (David Kruse)
53’ 3-1 Nikolai Eriksen (Jacob Kongsmark)
56’ 4-1 Nikolaj Nanev (Victor Kubel)
58’ 4-2
58’ 5-2 Jacob Kongsmark
77’ 6-2 Mathias Kubel (Jacob Kongsmark)
78’ 7-2 Mathias Kubel (Jacob Kongsmark)