U17: Ærgerligt nederlag i Viborg


28. april 2019

Viborg slog lørdag eftermiddag de gule U17-drenge med 2-0.

1. halvleg var ellers med gæsterne fra Horsens i teten, og Viborg var meget sjældne gæster på gæsternes banehalvdel. Både Christian Knigge, Viktor Øhlenschlæger og Simon Kristiansen havde fine muligheder, men hjemmeholdets målmand stod en sublim kamp og må betegnes som kampens spiller.

Stik mod spil og chancer blev det 1-0 til hjemmeholdet, men det slog ikke de gule U17-drenge ud, og dominansen fortsatte, uden det dog blev omsat til mål.

Efter 34 minutter dummede gæsterne sig. Et meget unødvendigt frispark blev lavet på kanten af feltet, og det efterfølgende frispark kom en Viborg-spiller først på, og så var gæsterne fra Horsens nede med 2. Lige inden pausen havde Viktor Øhlenschlæger en stor mulighed for at reducere, men skarpheden manglede.

2. halvleg startede, som 1. sluttede. Viktor Øhlenschlæger blev spillet smart fri af Knigge, men endnu en stor redning fra hjemmeholdets målmand gjorde, at der stadig stod 2-0.

Jo længere tid der gik, jo mere rodet en forestilling blev det, og da dommeren fløjtede af, stod der 2-0 på tavlen til hjemmeholdet fra Viborg. Det var dog en fatter cheftræner, som gjorde status efter nederlaget:

- De første 60 minutter er vi klart det bedste hold. Vi har bolden mest, vi skaber flest chancer, har flest standarder mm, men den eneste statistik vi taber er desværre antal mål. Jeg kan ikke sætte en finger på spillernes præstation de første 60 minutter, for her spiller vi nok god og dynamisk fodbold, hvor vi også defensivt så stærke ud. Både Anton og Engby var stærke i dag i deres duelspil, mens Villefrance også spillede en god kamp. Det samme gjorde Knigge og Viktor Ø, men vi er selvfølgelig sindssygt ærgerlige over, at vi må indkassere et nederlag, for vi var det bedste fodboldhold i dag, slutter cheftræner Christian Hansen.

Næste opgave for U17 er på lørdag mod Hvidovre.

Viborg - AC Horsens 2-0 (2-0)
11’ 1-0
34’ 2-0