U17: Storsejr over ligahold i pokalen


29. november 2018

AC Horsens’ U17-mandskab slog onsdag Esbjerg ud af pokalen, da hjemmeholdet vandt med hele 5-1 efter en magtdemonstration.

Fra start sad hjemmeholdet på begivenhederne, og der blev lavet fem flotte mål, og der var muligheder for flere. I den anden ende var der lukket af i defensiven, og derfor kunne de gule U17-drenge slutte efterårssæsonen af med et videreavancement i pokalturneringen.

Det var en meget glad cheftræner, vi fangede lige efter slutfløjtet:

- Det var den perfekte afslutning. Hold op, hvor er vi gode i dag, og sikke nogle mål vi laver. Kæmpe applaus til drengene, for det var virkelig god fodbold med et offensivt mindset i dag, og det er præcis det udtryk, som vi gerne vil have. Nu trænger vi alle sammen til en god juleferie, men efter sådan en præstation som i aften, så glæder vi os allerede til forårssæsonen, hvor vi bliver endnu farligere, lyder det fra Christian Hansen.

AC Horsens - Esbjerg 5-1 (4-0)
9’ 1-0 Jeppe Due (Daniel Villefrance)
12’ 2-0 Jeppe Kjær (Enrico Singh)
37’ 3-0 Jeppe Due (David Kruse)
45’ 4-0 Andreas Lassen (Jeppe Due)
89’ 4-1
90’ 5-1 Alem Sabic (Jeppe Due)