U19: Ærgerligt pointtab for ”de gule”


21. november 2017

AC Horsens’ U19-mandskab var meget tæt på at hente den sjette sejr i træk, men Næsby ville det anderledes med en overtidsscoring til 2-2.

”De gule” fik en god start på kampen, men hjemmeholdet arbejdede sig godt ind i kampen, og et hurtigt taget frispark til AC Horsens blev straffet af Næsby.

Efter scoringen havde AC Horsens svært ved at spille som et hold, og for mange spillede for sig selv, hvilket gjorde spillet usammenhængende med og uden bold.

Værterne holdt 1-0 føringen frem til pausen, og det gule spil blev ikke bedre i begyndelsen af 2. halvleg, men en indskiftning af Blerol Kolici var med til at ændre tingene til gæsternes fordel. Kort efter blev Thomas Rohde sparket ned i feltet, og Kalle Christensen var sikkerheden selv – 1-1.

AC Horsens fortsatte trykket og skabte flere muligheder, der burde have givet bonus, men det var først i det 78. minut, at Tobias Munkholm kunne rykke på måltavlen, da han pandede bolden i kassen til 1-2.

Desværre blev det ikke kampens sidste mål, for Næsby udlignede til 2-2 to minutter inde i overtiden.

Næste opgave bliver kampen mod Næstved.

Næsby – AC Horsens 2-2
22’ 1-0
55’ 1-1 Kalle Conrad
78’ 1-2 Tobias Munkholm
92’ 2-2