U19: Gult point på udebane mod topholdet


29. oktober 2018

AC Horsens’ U19-mandskab hentede et point mod topholdet AB i en kamp, der kunne være gået begge veje.

AC Horsens leverede en rigtig god indsats hos AB, hvor der var skiftende føringer. 0-0 ved pausen, hvor ”de gule” havde de største chancer, men også i perioder blev sat godt og grundigt under pres.

I 2. halvleg blev der endnu mere nerve, og AB scorede efter tre minutter. Stærk moral af ”de gule” resulterede i et flot comeback, og Bleron spillede Asp fri; 1-1. Spillet med bolden var til tider meget imponerende. ”De gule” fortsatte, og det blev til 1-2 efter et hjørnespark. Rohde viste sin målnæse og øgede til 1-2. I en kort periode førte AC Horsens’ U19 rækken, og det blev endnu mere udeholdets kamp, da en AB-spiller så rødt efter at have spyttet efter en fra AC.

Desværre blev det til en udligning med få minutter tilbage efter et hjørnespark, så vi står tilbage med en blandet smag i munden. Før kampen havde vi nok solgt den for et resultat på 2-2, men vi tager faktisk derfra med en følelse af at have tabt.

Cheftræner Michael Hjortkjær så kampen således:

- I store perioder var vi virkelig gode med bolden, og vi skabte rigeligt med chancer. Flot af drengene at de ikke hoppede med på AB-spillernes overtænding, eftertacklinger og verbale provokationer, og det var et stærkt comeback. Dog irriterende at vi indkasserer til sidst, da vi havde styr på kampen. Med en sejr ville vi havde overtaget førstepladsen fra AB, men desværre blev det ikke sådan, fortæller Michael Hjortkjær.

Næste opgave for AC Horsens’ U19-hold er kampen hjemme imod B.93 på lørdag.