U19: Sejr og clean sheet til ”de gule”


30. september 2018

Endnu en disciplineret præstation af U19-drengene, der arbejder fokuseret med aftaler og ydermere - for fjerde gang i seks kampe, præsenter et clean sheet og dermed en velfortjent sejr til hjemmeholdet imod Viborg.

 AC Horsens’ U19-mandskab leverede en stærk indsats i begge ender og vandt fortjent med 2-0.

Det var en klart godkendt præstation, hvor AC Horsens burde have lukket kampen i 1. halvleg. Stor dominans med bolden gav hjemmeholdet mange fine chancer, bl.a. en afslutning på overliggeren af Rohde fra tæt hold. Samtidig stod defensiven stærkt anført af en meget kommunikerende Frederik Nørgaard i målet.

Billedet efter pausen var stort set det samme. Stærk defensiv og fine chancer. Vi skulle hen til det 62. minut før AC Horsens fik scoret første mål. Fin assist af Asp til Rohde og 1-0.

”De gule” arbejdede fint videre med samme fokus, men det var irriterende, at Viborg fik en kæmpe chance i 87. minut. I minuttet efter lukkede AC Horsens kampen, da Kongsmark på højre kant lavede en assist til Asp, og kampen sluttede 2-0 kort efter.

Cheftræner Michael Hjortkjær så kampen således:

- Dejligt at vi igen vinder med et clean sheet. Når vi arbejder hårdt og klogt defensivt, så er vi gode. Det er svært at finde håret i suppen, udover at det ikke var godt, at vi afgav en stor chance i slutningen af kampen. Stor ros til holdet, der var endnu bedre med bolden end i sidste uge, fortæller Michael Hjortkjær.

Næste opgave for AC Horsens’ U19-hold er udekampen på lørdag mod Hvidovre.

Viborg – AC Horsens 0-2 (0-0)
0-1 Rohde (Asp, 62.)
0-2 Mark Asp (Kongsmark, 88.)

Truppen:
Nørgaard
Ahle, Jørgensen, Madsen, Perra
Kong, M Kubel, Præst, Bleron
Asp, Rohde

Ind: Laursen, Robert og Søren