Varm op i fanzonen på CASA Arena Horsens


4. oktober 2018

AC Horsens varmer op til Esbjerg-kampen i fanzonen søndag den 7. oktober klokken 11.30-13.30, og her kan de gule fans dyste mod hinanden på den oppustelige fodboldbane.

De mindste fans kan hygge sig i hoppeborgen, og hvis man bare har lyst til at komme og være sammen med andre gule fans, så er der rig mulighed for det.

AC Horsens sælger popcorn, sodavand, øl og kaffe, og forhåbentlig vil mange ungdomsmedlemmer, trænere og ledere fra samarbejdsklubberne besøge fanzonen.

AC Horsens gæster fanklubben
Fanklubben Den Gule Fare åbner dørene til klubhuset på søndag klokken 12.00, og der er mulighed for at købe frankfurtere og fadøl ved Yellow Pit Stop. Omkring klokken 13.00 får fanklubben besøg af en eller to AC-spillere, der fortæller lidt om kampen og den gule startopstilling.

Fanklubben har behov for hjælp til tifoarbejdet, og hvis du vil give en hånd, så kontakt John på tlf. 40 10 47 98.

Fanklubben arrangerer rafling for medlemmerne. Klik her for at læse mere.