VELUX bliver partner i AC Horsens


14. januar 2019

AC Horsens har gennem længere tid oplevet stor interesse for at blive en del af det gule sponsornetværk, og ”de gule” har netop indgået en aftale med VELUX i Østbirk og Brædstrup, der bliver Partner i AC Horsens.

Fabriksdirektør på de to lokationer, Kristian Justesen, fortæller her om baggrunden for at tegne sponsoratet.

- Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi er en Horsens-virksomhed og en interessant arbejdsplads med mange karrieremuligheder - nu og i fremtiden, og vi vil gerne i højere grad bidrage til et sundt og attraktivt lokalområde. AC Horsens er inde i en positiv udvikling, og det vil vi gerne være en del af, fortæller Kristian Ekknud Justesen.

Sponsoratet vil også smitte af på VELUX’ medarbejdere.

- Vi har en masse medarbejdere, der gerne vil til fodbold på CASA Arena Horsens, og det giver dem udover oplevelsen mulighed for at netværke og italesætte de værdier, vi har, fortæller Kristian Ekknud Justesen.

Klik her for at læse mere om VELUX.